I 2019 har Mahila Haat afholdt kurser for kommende ledere af landsbyrådene. Mange interesserede kvinder mødte op til møderne, og interessen var stor, for Mahila Haat har prioriteret at kvinderne som et kerneområde skal styrke arbejdet for at bedre de enlige kvinders livsvilkår. For livet er ikke nemt for de såkaldte ekal (enlige) kvinder :

Nogle enlige kvinder bliver udstødt og må tigge, nogle enker bor i et lille tilstødende skur i nærheden af enkens mands familie, andre kender ikke deres lovmæssige rettigheder og bliver snydt og atter andre er nogenlunde velfungerende, men bliver alligevel stigmatiseret. Problemerne kan være mange.

Mahila Haat har udvalgt 16 kvinder med gode lederegenskaber fra årets kurser. De 16 kvinder skal i den kommende tid deltage i workshops om, hvordan man udmønter politisk ledelse fra landsbyplan og helt op til statsplan. Første workshop bliver på kommunalt (distrikt) niveau.

På længere sigt skal de 16 potientielt kommende ledere af landsbyråd undervises i, hvordan man skaber kontakt til ressourcepersoner, dvs. politikere, embedsmænd og andre, både lokalt (det kalder man distriktsniveau) og mere centralt, i statsadministrationen.

Mahila Haat er i gang med at designe ideer til kurser for disse kvinder i både politik og kommunikation. Det bliver samfundsfaglige emner, hvor der også undervises i mere psykologiske/kommunikative redskaber som personlig udvikling, herunder personlig gennemslagskraft.  Det kan der nok blive brug for på de forskellige politiske niveauer,  der fortrinsvis dommineres af mænd.

Det er med stor glæde at vi også i år 2018 fik støtte af Spejdernes Genbrug, Farum. Pengene er brugt til afholdelse af workshops om de enlige kvinders rettigheder.

Mahila Haats hus i Simhkoli er blevet bygget for penge fra Spejdernes Genbrug, og der afholdes nu jævnligt workshops for de enlige kvinder.

To kumauni kvinder fra bjergområdet Kumaon Hills

På tur med Krishna, og to af hendes medarbejdere Pushpa og Devi, rundt i forskellige landsbyer i Chamoli distriktet i bjergstaten Uttarakhand. Målet er at afholde møder i små fjerntliggende landsbyer, så kvinderne kan lære at opnå bedre livsvilkår gennem landsbyrådene.

Vi starter i Bhunga village. Op ad en bjergside, med udsigt over Kosidalen ligger den lille statsdrevne børnehave, hvor mødet skal foregå. Huset deler gårdsplads med landsbyens tempel, og vi sætter os i skyggen udenfor, for ind til videre er der bare kommet tre kvinder.

Bhunga village i Himalaya

Pushpa fra Mahilahaat indleder med en runde, hvor kvinderne bliver spurgt om de får pension, og hvor mange børn de hver især har. Jeg får fortalt, at flere havde problemer med hensyn til udbetaling af pension. Enten modtager de det slet ikke, eller også kan tilfældet være, som hos en af kvinderne, at hendes afdøde mands far tjener for meget, til at hun kan få pension. Det flere af kvinderne ønskerhører vi, at have separat økonomi, så de ikke skal dele økonomi med svigerfaderen til den afdøde, hvis de da ellers er enker. For problemerne kan være mangeartede for de enlige. Nogle har børn og er unge, andre er gamle og kender ikke til deres pensionsrettigheder.

En ung kvinde fortæller om sine vanskeligheder ved at få begæret skilsmisse fra sin psykisk syge mand. Han vil ikke skilles fra hende, så hun har brug for en god advokat. Krishna siger, at Mahila Haat ville se hvad de kan gøre med hensyn til at finde en advokat, der forstår sig på kvindespørgsmål.

Sangita er leder af landsbyrådet i Bhunga. Selv er hun gift og har børn. Kloakering, forbedring af stier og pension til de ældre, har været områder, som hun har arbejdet med ind til videre, men hun fortæller, at hun gerne vil gøre mere for de enlige kvinder.

Sangita er leder af landsbyrådet i Bhunga village

Dagen efter er vi til møde, arrangeret af de  to små bjerglandsbyer Gaulakot og Jula, der organisatorisk hænger sammen. Lederen af landsbyrådet her er en kvinde, der ikke er mødt op. I stedet har hun sendt sin vicepræsident, en mand ved navn Jugdeshram. Han skal tage sig af udbetaling af pension til de enlige kvinder, men hverken han eller lederen af landsbyrådet kunne finde ud af at udfylde de skemaer, der hører til udbetalingerne. At der ofte er problemer med netforbindelsen i landsbyrådets hus, Panchayat-huset, gør ikke tingene nemmere. Der går et stykke tid med at Diva og Pushpa satte ham ind i, hvordan man udfylder skemaerne, og imens dukkede flere kvinder op og sætter sig på det blå klæde, der er spredt ud på terrassen.

Til møde for landsbyerne Gaulakot og Jula

Senere besøger vi i landsbyen Shalidar, lidt uden for distriktbyen Almora. Her bliver vi budt velkommen af Uma, der er leder af gruppen af enlige kvinder. Tilstede er også hendes sekretær Radha Devi, og otte ni andre kvinder. Som ved de andre møder kommer og går nogle af kvinderne, da de også har andre pligter at se til. Måske til ære for os, starter kvinderne mødet med at synge en kvindekampsang, som de senest sang, da de demonstrerede for enlige kvinders rettigheder i distriktbyen Almora.

Sangen handlede om kvinders ret til at eje land og eget hus og andre rettigheder, som vi skal 100 år tilbage i danmarkshistorien for at finde en lignende kamp om. Problemet i Indien er, at flere af rettighederne er kommet, blot kender bjergkvinderne og mændene dem ikke.

Både unge enlige kvinder med børn og ældre enlige kvinder har deres at slås med, men der er også plads til grin.

Snakken går, blandt andet om at arbejdsministeriet har udtænkt en plan for, hvordan enlige kvinder skal have forbedret muligheder, så de kan søge om landbrugsmaskiner og redskaber eller symaskiner til småhåndværk. Problemet er igen at flere af kvinderne ikke kan udfylde de papirer, der skal til, for at de kan få støtten.

På vej tilbage ad endnu en smal bjergsti inviterer lederen af Shalimars kvindegruppe, Uma, os til en kop varm mælk med chilli. Vi går ned ad en stentrappe mod hendes hus, hvor hun bor alene. Da vi spørger, fortæller hun at hendes børn arbejder i byen. Her på det lille landsted har hun høns, to køer og nogle marker, der ligger flere kilometer nede ad bjerget. Hun skal hver dag på hovedet bære foder til køerne, og desuden passe hvedemarkerne. Udbyttet har været elendigt i år fortæller hun, da der har været angreb fra både aber og vildsvin og desuden manglende regn. Alligevel ser hun ud til at klare sig, med hårdt arbejde og en stærk udstråling, der er tydelig, selv for en udenforstående, der ikke forstår sproget. Arbejdet som leder af kvindegruppen i Shalidar, er nok også med til at give livet mening.

På besøg hos Umar i landsbyen Shalimar. Hun er leder af kvindegruppen for enlige kvinder i Shalimar, bor alene og passer sit lille landbrug selv.

Tiderne forandrer sig og i bjerstaten Uttrakant er der kommet en kvindelig minister for kvinder og børnevelfærd. Rekha Arya åbnede 8. marts 2018 mulighed for at enlige kvinder kunne få mikrolån med 1% i rente, så forholdene for de enlige kvinder er måske på vej til at blive bedre. Blot skal de kende til deres rettigheder, og det er her Mahila haat kan gøre en stor forskel.

Krishna, Diva og Pushpa fra Mahila Haat

Enlige kvinders rettigheder er et område som Mahila Haat de seneste år har sat fokus på, for marginalisering, udnyttelse og udstødelse er hverdag for kvinder, der af den ene eller anden grund er enlige. I Indien er familien stadig den enkeltes sikkerhedsnet. Den traditionelle familiestruktur med manden som overhovede fungerer i bedste velgående i de små bjerglandsbyer. Også selvom det for det meste er kvinden, der står for de huslige pligter og for landbruget. Da arbejdsløsheden er stor, må mange mænd søge til storbyerne for arbejde, og de er ofte kun hjemme nogle gange om året. I de små bjerglandsbyer kender mange kvinder ikke til deres rettigheder. Når manden dør, eller hvis kvinden forlader et voldeligt ægteskab, er hendes muligheder derfor meget dårlige. Selvom den indiske stat har iværksat nogle initiativer for enlige kvinder, kender en stor del af landsbykvinderne ikke til disse initiativer.

Derfor har Mahila Haat sat workshops i demokratiudvikling for enlige kvinder på programmet. Her skal kvinderne undervises i deres demokratiske rettigheder: pensionsforhold, stemmeret til landsbyråd, stemmeret generelt, at udfylde blanketter og henvende sig til autoriteter for hjælp. Tanken er, at der i hvert distrikt skal vælges en kvindelig leder, som den enlige kvinde kan henvende sig til med problemer.

I april 2017 afholdt Mahila Haat en konference for enlige kvinder i bjergstaten Uttarakhand. Fire distrikter var repræsenteret, og 107 enlige kvinder deltog. Målet med konferencen var at afdække de problemstillinger som de enlige kvinderne kæmper med, og på længere sigt at skabe mulige løsningsmuligheder. På billedet ovenfor holder Krishna Bisht et oplæg.

Dagen efter konferencen arrangerede Mahila Haat en march for at fejre de enlige kvindernes rettigheder. Kvinderne, der ellers har følt sig udstøte, blev nu synlige som gruppe i gadebilledet. På billedet går kvinderne fra markedet i byen Almora til Rådhuset.

”Styrk kvinders ret til land!”, ”Styrk kvinders ret til ejendom!”, står der på et par af skiltene, som kvinderne sidder med. På det store banner bagved i billedet kan man læse : ”Gruppen for enlige kvinder i Uttarakhand”.

Det var med megen glæde, at organisationen Mahila Haat modtog støtte på 30.000 kr. i 2016 fra Spejdernes Genbrug. Det har været medvirkende til, at organisationen har kunnet gå videre med byggeriet af et hus, der skal bruges til mødested og kursuscenter for bjergenes kvinder. Allerede i 2015 fik Mahilahaat et bidrag på 70.000 kr. af Spejdernes genbrug, så huset kunne bygges. I 2016 er aktiviteterne så for alvor kommet i gang i huset, der ligger i den lille landsby Simkholi i den nordindiske bjergstat Uttarakhand. Samtidig kunne jeg godt tænke mig at der ikke var så lang afstand op til de nyere nyheder, kunne man ikke med fordel fjerne den stiplede linje, så det bare er overskrifterne, der adskiller dem?

De første workshops i huset var for enlige kvinder i bjergene. De har meget lav status i landsbyerne i hele Indien. I bjerglandsbyerne i Uttarakhand må de kæmpe for overlevelse, hvis de er blevet forladt af eller skilt fra deres mand. Workshoppene hjælper dem med at genfinde selvtilliden og styrke dem i deres videre udvikling. Se billederne nedenfor.